I-GRIND

I-GRIND neddeler halm, hø, roer, kartofler, majs, korn, dybstrøelse og stort set alle andre former for biomasse ved hjælp af en robust hammermølle, så nytteværdien af de enkelte komponenter forøges markant.

Enkel, robust og
utrolig produktiv

I-GRIND er en enkel, men uhyggelig effektiv maskine til at rive, slå og hamre de fleste former for biomasse ned i størrelse og samtidigt åbne deres fibre.

I princippet består den af chassis, drev, hammermølle, solde, roterende kar, aflæsserbånd og styring – alt sammen udført i kraftige materialer og dimensioneret til hårdt arbejde.

Mange anvendelsesmuligheder

Produktion af halmstrøelse i går, forædling af foderemner i dag, knusning af roer til samensilering med majs i morgen og fremstilling af homogen halvfabrikata til biogas dagen efter…

I-GRIND har utroligt mange anvendelsesmuligheder, og opnår derfor mange driftstimer i løbet af året. 

Det resulterer i en absolut overkommelig timepris for kunderne og gode indtjeningsmuligheder for maskinstationer og entreprenører.  

Biogas

I-GRIND kan sønderdele de fleste grønne produkter til biomasse i den komponentstørrelse, der måtte ønskes – hurtigt, energieffektivt og driftssikkert. 

Særlig fokus er der på sønderdeling af halm til anvendelse under biogasproduktion, idet talrige studier viser, at forgasningsværdien af halm forøges markant ved knusning. De biologiske processer fremmes ganske enkelt, fordi hammermøllen har ”åbnet” strået på alle overflader. Samtidigt bliver råmaterialet pumpbar, for der er ingen lange strå efter bearbejdning, og endelig er processen utrolig energieffektiv.

Energieffektiv

I-GRIND er designet så drivtraktorens energi omsættes bedst muligt til drift af maskinen. Alle drev er populært sagt placeret i en lige linje fra traktorens PTO-aksel til aflæsserelevatorens oliemotor. Det reducerer effekttabet til et minimum.

Hele opbygningen sikrer et optimalt energi/ydelses-forhold, der i mange tilfælde vil resultere i en halvering af energiforbruget ved fremstilling af knust halm til f.eks. biogas i forhold til stationære systemer, der drives af elmotorer.

I-GRIND er en miljørigtig maskine til fremstilling af basismateriale til miljørigtig energiproduktion.

I-GRIND HD - next generation

I-GRIND HD er endnu stærkere, endnu hurtigere og endnu mere brugervenlig end den oprindelige model, som rundt omkring i Danmark har bevist at konceptet er godt og produktiviteten høj. Den nye model I-GRIND HD er forstærket på udvalgte punkter, styringen er opgraderet, og vi har haft fokus på at optimere energieffektiviteten endnu mere. 

Hvor den oprindelige I-GRIND blev fremstillet i USA, har vi nu rykket produktionen til Danmark og ændret specifikationerne til europæiske standarder. Også valget af underleverandører til hydraulikudrustning, styringer osv. er europæiske, så uanset hvor man kører, er der nem adgang til slid- og reservedele.

KONTAKT

Vi her altid klar på et spørgsmål eller en snak.

da_DK